Ved at indtaste et årstal i feltet "År" og trykke Enter, kan du vælge, hvilket år du vil se en kalender for. Året kan være et hvilketsomhelst år, både i fortiden - tilbage til år 1 e.Kr. - og i fremtiden.
Du kan også i rullelisten "Halvår" vælge hvilket halvår i det pågældende år, du vil se kalenderen for.

Du kan i rullelisten "Lokation" vælge for hvilket sted i Danmark, tiderne for solopgang og solnedgang samt måneopgang og månenedgang skal udregnes.
Ved visningen af klokkeslæt for sol- og måne- opgang/nedgang, månefaser samt jævndøgn og solhverv er der taget hensyn til, om der har været normaltid eller sommertid på de pågældende datoer - også i de historiske perioder omkring 1. og 2 verdenskrig, hvor der var perioder med sommertid.

Kalenderen er tilpasset danske forhold, og tager hensyn til, at både den julianske og den gregorianske kalender har været i brug. I Danmark indførtes den gregorianske kalender i år 1700, og overgangen skete ved, at man sløjfede 11 dage i februar, således at mandag 1. marts efterfulgte søndag 18. februar.

Den julianske kalender blev indført af Julius Cæsar i år 46 før vores tidsregning. År 45 før Kristi fødsel er således det første år, hvor den var i kraft. På grund af misforståelser blev der i de første år efter kalenderreformen tilføjet en skuddag hvert 3. år i stedet for hvert 4. år, og det blev først rettet under kejser Augustus omkring år 9 f.Kr. Da fejlen blev opdaget, rettede man op på det ved at undlade at have skudår i 12 år, således at kalenderen var på plads igen i år 1 e.Kr.

Når du får vist kalenderen, skal du bare pege på en dato for at få vist disse oplysninger om datoen:

Hvis du peger på et månefasesymbol, får du oplyst det nøjagtige tidspunkt for, hvornår den pågældende månefase indtræffer.

Hvis du peger på henholdsvis "Forårsjævndøgn", "Sommersolhverv", "Efterårsjævndøgn" og "Vintersolhverv", får du oplyst det nøjagtige tidspunkt for, hvornår disse hændelser indtræffer.

Klik på ? igen for at skjule hjælpen.